Tilmeld nyhedsbrev

Modtag en e-mail med nyheder og info. om kommende events og arrangementer.

Klik her, for at tilmelde dig nyhedsbrevet

2/10 2017

Så er det blevet tid til lidt opdtaring her på siden!

Jeg har de sidste par måneder haft rigtig travlt med shows og clinics rundt omkring i landet, sammen med mine dejlige heste. Det glæder mig hver gang jeg er ude og får lov til at vise mine skønne heste frem og ikke mindst når jeg møder aller jer som følger mig både her og på min FB side. Det er så dejligt når jeg ser hvor mange har samme interesse som mig, og som elsker at arbejde med deres heste på en anderledes måde. 

Lige nu har jeg rigtig travlt med at træne mine egne heste, og jeg har derfor valgt at fremtidig undervisning foregår hjemme hos mig. Mit sidste kursus for i år afholdes i Jylland d. 18 November. 

 

Nu til en rigtig dejlig nyhed.... Selvom jeg har sagt OFTE at jeg ikke skal have flere heste, er jeg alligevel faldet pladask for en lille fyr. Han hedder Terminator og er 3 år gammel. Jeg henter ham på Fredag hos Stutteri Stjernen og jeg kan næsten ikke vente! 

 

Jeg lægger billeder op på min FB Side når jeg henter ham :D

Mange hilsner fra Charmaine.

27/6 2017

Nyt om shows og events

Som nogle af jer sikkert har bemærket har hjemmesiden fået et løft med nye billeder og tekster :)

Jeg har jeg fået en ny hest hjem nemlig Inferno som er en 11 årig P.R.E hingst som flyttede ind hos mig i marts måned. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvordan han udvikler sig og få en masse gode timer med ham. 

Jeg optræder med nye shows rundt omkring i Danmark til forskellige events. Du kan se datoer og steder for arrangementerne på siden Events.

Jeg har ligeledes mange planer for fremtidig træning med hestene og glæder mig til at komme rigtigt igang henover sommeren.

Jeg planlægger også lidt ferie i August måned og derefter skal jeg til Store Hestedag i Roskilde.

Det var lidt opdatering herfra og husk at du kan følge min side på Facebook!

De bedste hilsner fra Charmaine 

Her kan du se hvad der sker af nyt i CB Hestetræning :)

Hesten I Centrum 2017

Arrangementet Hesten I Centrum, afholdes i år over to dage nemlig den 4 og 5 Februar 2017. Du kan se programmet og købe billet på www.hestenicentrum.dk 

Derudover har jeg arrangeret kursus med Benjamin Atkinson fra England. Han kommer her til Danmark den 18 og 19 Marts. Se mere info på vores facebookside.

De bedste hilsner fra Charmaine Berdino.

Optræden til Gørlev Heste og Kræmmermarked. Ny hest og Kurser.

09/7 2016

Gørlev Heste og Kræmmermarked

Hej igen så har jeg lidt nyheder at dele med jer igen :)

For det første har jeg været ude og optræde til Gørlev heste og kræmmermarked igen iår og det gik rigtig godt. Jeg havde min søde Kazarro med hvor jeg red show og lavede en lille clinic. Til showet kl. 14.00 red jeg show sammen med min søster Stephanie Berdino og hendes PRE hest Javito. Vi var rigtig glade for at deltage og er glade for at vi er blevet spurgt om at komme igen til næste år. Det er et super hyggeligt arrangement som helt klart er et besøg værd. I kan se billeder fra mit showindslag i Gørlev under siden Video og Billeder.

Jeg er også blevet Blogger på Heste Galleri.dk hvor jeg vil skrive nogle forskellige blogindlæg om hestetræning. Det glæder jeg mig meget til og du kan allerede nu læse mit første blogindlæg derinde.

En nyhed som jeg endnu ikke har delt på facebooksiden er at jeg får et nyt familie medlem, nemlig lille Solero. Hvem han er og hvordan han ser ud for i først at se om en uges tid. :D

Siden Events er blevet opdateret med nye spændende events og arrangementer hvor jeg skal optræde så tag et kig, måske ses vi.

Jeg er meget spændt og ser frem til de næste måneder med shows og en masse træning.

HUSK!: Jeg holder kursus i Frihedsdressur den 21 August - se mere info. på Facebooksiden.

Mange hilsner fra Charmaine.

 

30/4 2016

Update

Jeps så er det igen blevet tid til en opdatering. Det er noget tid siden sidst og der er sket en del nyt her på siden. Der er bla. kommet en ny side hvor du kan se de forskellige events og shows som jeg skal optræde ved i år.

Derudover er der kommet en ny video på siden, Video og billeder. Videoen er et interview med mig hvor jeg fortæller lidt om mit liv i cirkus og mine shows og optrædener.

Træningen med hestene går rigtig godt. Vi er i fuld sving med at træne til de shows vi skal optræde til.

Jeg skal bla. til DHE Træf og Gørlev Heste og Kræmmermarked her i Juni og Juli måned så det glæder jeg mig til.

Det var en kort opdatering og husk at du kan følge med på min facebookside hvor der hyppigere bliver lagt billeder, og opdateringer op.

Mange hilsner fra Charmaine

 

 

8/12 2015

Nyt Hesteevent

Ja som nogle af jer måske har lagt mærke til, har der været ret stille her på siden. Det skyldes at jeg har været, og er, i fuld gang med at arrangere et hesteevent, nemlig HESTEN I CENTRUM 2016. Det foregår den 6 Februar ved Cirkusland i Slagelse

Arrangementet består af diverse foredrag og clinics, hvor du får gode råd og ny viden, fra nogle af Danmarks bedste hesteeksperter, på netop deres område. Der vil også være meget spændende salgsboder, hvor du vil have mulighed for at købe en masse hesteting.

Du kan se meget mere om det spændende event på www.hestenicentrum.dk 

Træningen med hestene går rigtig godt. Meloso har lært at stejle nu, og Kazarro er godt igang med at lære passage. Jeg skal ud og optræde med Kazarro på en rideskole i Nordsjælland den 20 December, så det ser jeg frem til.

Men udover den daglige træning og arbejde, er det begrænset hvad jeg når da det er et større projekt at arrangere et hesteevent. Men jeg nyder det i fulde drag og glæder mig meget til at se resultatet. 

Jeg ønsker jer og jeres dejlige heste en god Jul og et rigtig godt Nytår!!

Jeg håber vi ses til HESTEN I CENTRUM :)

mvh. Charmaine

September

Nu er det igen noget tid siden at jeg har opdateret herinde så nu vil jeg fortælle hvad jeg har lavet de sidste måneder. :)

 

Efter jeg havde optrådt i Cirkusland tog jeg på Ferie ned og besøge min Far som er i Rumænien og optræde med heste. Jeg var så heldig at lige ved siden af det sted vi lå med Cirkus var der det største Araber stutteri i Rumænien. Der var jeg forbi sammen med min far hvor vi fik rundvisning af stutteriets dyrlæge. De havde omkring 250 heste. De var velholdte og så fine ud.

Da jeg kom tilbage til Danmark  gik jeg igen igang med den sedvanlige træning af hestene. I midten af september tog jeg en uge til Berlin med min bror og var ude og se en masse ting. Nu er jeg så igang med at forberede hestene til vi skal optræde i Cirkusland igen i Efterårsferien. Det går rigtig godt med træningen, Meloso han ligger sig ned på kommando nu og Kazarro kan næsten stejle og gå samtidig., så jeg er stolt af dem.

Jeg håber i har haft en god sommer og at i får trænet en masse.

mvh. Charmaine 

Juni

Så kom artiklen i.  Som i kan se på billedet er artiklen om Longering og dobbeltlongering kommet i wendybladet nr. 6. 

Det går rigtig godt med træningen af hestene. Meloso og Kazarro  lærer begge nye tricks(hvilke tricks det er vil i kunne se hvis i kommer til træningsdagen den 27 Juni )  xD

De 4 araber hingste på 5 år er også rigtig godt igang med deres frihedsdressurs træning, og de er blevet rigtig søde og knap så hingstede som de har været. De er ved at være klar til at optræde og de får deres første rigtige debut, når Cirkusland åbner i Juli. I vil selvfølgelig også se dem til træningsdagen.

Træningsdagen er som sagt den 27 Juni kl. 13.00 og billetpris er 125 kr.

Vi håber at se en masse hesteglade mennesker der gerne vil lære lidt om den måde vi træner hestene på. På min facebookside vil der være mulighed for at vinde 2 billetter til arrangementet så log in på facebook og deltag i konkurencen. :) 

 

Cordeo, kursus, træningsdag og DHE træf

13/5 2015

Maj

Her er lidt update fra Maj måned :)

 

I denne måned er vi med i Wendybladet med Cordeo artiklen. Det er blevet en rigtig fin artikel med super gode billeder. Og i næste måned kommer den artikel med longering og dobbeltlongering.

 

Den 9 Maj lavede  jeg Tricktræning og Cordeo kursus i Gilleleje på Turban stud.Det var rigtig hyggeligt og der er lagt billeder op af kurset under menupunktet " Billeder og Video" :)

Efter kurset gik vi rundt og kiggede på de mange smukke heste der er til salg og jeg kan varmt anbefale at købe heste derfra. Alle vores spanske heste( bortset fra 1)  og alle vores arabere har vi købt der og har altid været super tilfredse. Hjemmesiden er ikke opdateret med alle hestene, så det bedste er at aftale en dag man kan tage derop og se dem.  

http://www.turban-stud.com/

 

Træningen med mine dejlige heste går rigtig godt og jeg glæder mig til at vise jer både dem og en masse af vores andre heste, når vi holder "Cirkusheste træningsdag" den 27 Juni kl. 13.00 I Cirkusland i Slagelse. Tilmelding skal ske på mail: charmaine-berdino@hotmail.com

Fredag den 15 Maj tager jeg som tilskuer til DHE træf så hvis der er nogle der vil mødes og snakke kan i skrive eller ringe til mig. 

Håber vi ses mvh. Charmaine

 

 

1/4 2015

Påske tid.

Jeps nu er det påske. Og de fleste af os har påskeferie og endelig en god undskyldning for at  spise chokolade æg og påskeharer. Hurra for det! ;)

 

Maj har været en hyggelig måned. Wendybladet kom forbi og lavede en artikel om hvordan man træner ridning med Cordeo og Dobbeltlongering. Både mig,Kazarro, Douwe og Lotte som jeg underviser er med i artiklen.  Vi glæder os til at se resultatet. Derudover har Kazarro været på miniferie hos Lotte. Så vi har haft mulighed for at ride og træne sammen hvilket har været super hyggeligt. 

 

Så har jeg fået en ny hingst i stalden. Nemlig lille Casino på 10 måneder. Han  skulle lærer basis ting som at skridte,trave og stoppe på komando. Vi har også gået nogle turer så han vænner sig til at der sker en masse onkring ham. Han har enda hilst på en Zebra og en Lama. Han skal nemlig til Plageskue og Hinsteparade på Dorthealyst. Han har været super sød og jeg er sikker på at han klarer sig godt. 

 

Jeg er begyndt så småt at planlægge endnu en Cirkusheste Træningsdag. Så man får mulighed for at komme og se hvordan træningen af vores cirkusheste foregår. Arrangementet vil blive afholdt Lørdag den 27 Juni. 

God Påske !

 

 

Træning med Meloso

24/2 2015

Nye arrangementer

Nu er Februar måned ved at være slut og jeg kan se tilbage på endnu en dejlig måned med en masse træning, hygge og sjov. På billedet ser i Meloso der er ved at lære at smile :) Mit mål med træningen for næste måned er at Meloso skal påbegynde træningen med Cordeo og Kazarro skal arbejde videre med piaffen. 

 

For første gang skal jeg til hingstekåring i Herning og jeg glæder mig rigtig  meget. Jeg er sikker på at vi får en super hyggelig tøsetur og en dejlig dag i selskab med en masse hestetosser. Der skal både shoppes og vi skal se Gallashow om aftenen så det kan da kun blive godt :P   

 

I Marts måned kører jeg jævnligt til København,så hvis der er nogle der bor på vejen fra Slagelse til københavn som ønsker undervisning og vil spare lidt på transporten så er der mulighed for det der. Skriv en mail ved interesse.  

Jeg holder Kursus i Gilleleje den 9 Maj. Det er både Tricktræning og Cordeo Kursus. Der vil komme mere info. senere og du kan også følge min facebookside. Husk at jeg også kan komme ud til dig og holde kursus,det kræver min. 5 deltagere. Jeg holder kursus i Tricktræning, Cordeo og dobbeltlongering.

mange hilsner fra Charmaine 

 

 

Nyheder om træning,tricks og update på siden

28/1 2015

Kazarro og Meloso

Jeg er nu tilbage efter nogle hyggelige dage i Jylland. Jeg har mødt mange nye ansigter og en masse dejlige heste. Jeg så mange forskellige slags heste og det viser bare at tricktræning er for alle heste ligegyldigt hvilken race. 

Som noget nyt har Jeg nu lavet sådan at man kan modtage nyhedsbrev, med info. om kommende arrangementer og events og når siden opdateres. Derudover kan man også tilmelde sig til at få besked når Jeg kommer og underviser i et område nær dig.  

Billeder her et taget idag til træningen. Kazarro blev først redet uden udstyr og Meloso blev trænet videre på spanske skidt og at Neje.

Som du måske har set, har siden fået en gæstebog så du er velkommen til at skrive i den. 

Mange hilsner fra Charmaine 

 

 

 

Juletid og Monty

26/12 2014

Den travle juletid

Ja okay jeg indrømmer gerne at det ikke er blevet til sååå meget træning med mine firbenede venner i den travle juletid. Lidt er det dog blevet til og Jeg  er påbegyndt lidt frihedsdressur med Kazarro og stejlning hvor  han går samtidig. Meloso træner jeg fortsat Polka med nede fra jorden og nu også hvor jeg sidder på ryggen. 

Juleaften var hyggelig som altid og iår var det i selskab med min lille nye ven Monty som i kan se på Billedet. Jeg skal passe ham indtil Marts måned hvor han skal på turne rundt med cirkus. Han er 14 måneder gammel og en blanding af schi-zu og papillon. Han er faldet rigtig godt til og er bare en super dejlig og glad hund. 

Jeg håber at i alle har haft en dejlig Jul og i ønskes alt det bedste i år 2015 ! 

Jeg håber vi ses!

mvh. Charmaine

 

Kazarro, meloso og jeg. Kursus og træning er godt overstået.

23/11 2014

Kurser, Bryllup og træningsdag.

Ja nu er det noget tid siden i har hørt fra mig sidst. Jeg har haft travlt med kurser og fik den ære at skulle speake til P.R.E salgsdag hos Turban Stud. Det var anderledes end det jeg er vandt til og det var en super hyggelig dag, med smukke heste og søde mennesker. Derudover har der været meget at se til da min mor skulle giftes og der har været mange forberedelser til den store Dag.

Jeg har også haft travlt med at planlægge  næste arrangement:  

"Træningsdag med Cirkusheste."

Vi holder træningsdag i Cirkusland den 14 December kl. 14.00 
Suzanne, Stephanie og Charmaine Berdino, vil vise hvordan træningen forgår for vores cirkusheste. Vi vil træne alt lige fra frihedsdressur og tricktræning, til den høje skole, og ridning helt uden udstyr. 
Vi vil både træne de helt unge heste og de færdiguddannede heste. Så hvis du er interesseret i at se hvordan vores cirkusheste trænes og vil have inspiration og tips til din egen træning så er dette lige noget for dig.

Vi starter med en rundvisning i staldene. Derefter begynder træningen og det vil tage ca.2,5 time. 
Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage for 25 kr. 

prisen per deltager er 100 kr. 

tilmelding sker her eller på mail:
charmaine-berdino@hotmail.com

05/11 2014

Træning og mål

Endnu en uge er gået med træning og nye tricks. Det dejlige ved træning er når man ser fremskridt -både små og store. For mig giver det motivation at have et mål med min træning. Ligegyldigt om det er et mål fra dag til dag eller på længere sigt.

Feks. ville jeg have mit nye nummer med Kazarro færdigt til efterårsferien. Det blev færdigt med flittig træning og resultatet kan ses under siden - links og video.

- Denne weekend og næste weekend har  jeg kursus, så jeg ser frem til nogle spændende dage med søde mennesker og dejlige heste.

Billedet er taget sommeren 2013 lige før min optræden i cirkusland.

 

 

 

Skriv en tekst her
Nyt show med Kazarro

16/10 2014

Show med Kazarro

Ja så er endnu en dag gået med træning og optræden. Jeg ser frem til at Jeg imorgen sammen med min søster Stephanie og vores skønne spanske heste Javito og Kazarro, skal optræde til Troldefestivallen i Næstved. Vi skal på omkring kl. 18.30 så hvis du bor i næstved eller omegn så kom gerne forbi og se os optræde :)

11/10 2014

Så har Kazarro og Jeg haft premiere på vores nye nummer i Cirkusland idag. Det gik super godt, han arbejdede pænt og vi ser frem til at underholde publikum hver dag hele  efterårsferien kl. 11.30 :)

Undervisning på Fyn

Jeg planlægger en tur til fyn, lørdag den 25 Oktober. Så hvis du er interresseret i privatundervisning  i

Tricktræning, ridning i Cordeo eller hjælp til hest med problemadfærd så send en mail til

charmaine-berdino@hotmail.com

Kursus

Jeg holder kursus i Tricktræning og ridning i Cordeo, på Stutteri Turban i Gilleleje, den 14 november

OBS Ekstra kursusdag søndag 16 november 


Kursets varighed er ca 5 timer. Vi starter kl. 10 og har undervisning til ca.kl. 12 hvor der så er en halv til en hel times frokostpause, hvor vi sidder og snakker og man kan stille spørgsmål. Derefter er der så igen undervisning til ca kl. 15. 

Jeg underviser bl.a. I: 
Spanske skridt/Polka
Rulle tæppe ud
Samle ting op
Stå på postament
Smile 
Neje.

Derudover er der undervisning i Cordeo ( halsrem ), hvis man ønsker det.

Hvis du har særlige ønsker mht. tricks er du velkommen til at skrive,
så tager vi selvfølgelig det med.

Det koster 500 kr. per person for kursus med hest, og 200 kr. for leje af boks. Til dem der kommer langvejs fra er det muligt at komme aftenen før hvis man gerne vil det.
Kurset henvender sig til heste og ryttere i alle aldre, og på alle niveauer.

Mad til frokostpausen skal selv medbringes. Det vil være muligt at købe en kop kaffe og et stykke kage for en 10 er.


For tilmelding eller evt. spørgsmål send en besked på tlf.
30 60 47 89  eller på charmaine-berdino@hotmail.com

mvh. Charmaine

11/9 2014  Meloso lærer at neje

11/9 2014

Her er lige et udpluk fra dagens træning med min 5 års PRE hingst Meloso. Han prøver at Neje for 3 gang uden hjælp fra mig.  :)

Meloso går op på manegekanten

Her lærer han at gå op på manegekanten. Meget motiveret at de lækre godbidder :)

6/9 2014

Kazarro og Jeg skal optræde den 15 november til  PRE Salgsdag hos, Stutteri Turban i Gilleleje. Kom forbi og se de dejlige heste! :)

 

paco æsel.

8/8 2014

Paco.

Tja hvis det går helt galt som hestetræner kan man vel også blive æsel hvisker? ;)

25/7 2014

Hygge

Kazarro og Ronja siger hej.